Check in
Nights
Voksne
børn:
Værelser

Beliggenhed

I sestiere di Cannaregio, bare 5 minutters gang fra Rialto-broen , og 10 minutters gang fra Markuspladsen ligger Hotel Mignon midt i Venedigs historiske bymidte. Stoppestedet Ca' d'Oro for vaporetto'ens linie 1, hvorfra der sejles gennem Canal Grande, Venedigs hovedfærdselsåre, ligger kun 3 minutter fra hotellet. Herfra kan man på behageligste vis komme til byens vigtigste kulturelle og kunstneriske seværdigheder: Gallerie dell'Accademia, Guggenheim Samlingen, kirken Chiesa della Salute fra sekstenhundredetallet, og den vidunderlige Markusplads med Palazzo Ducale.
Kanalbåden standser herefter ved parken, hvor La Biennale afholdes for kunst og for arkitektur, og endestationen er Lido'en, Venedigs strand, hvor der hvert år i begyndelsen af september afholdes den berømte filmfestival, Mostra del Cinema. For at få den fulde oplevelse af syttenhundredetallets Venedig, som er så kendetegnende for miljøet i Hotel Mignon, må du ikke glemme at besøge museet for den periodes Venedig, Ca' Rezzonico og museet i Palazzo Mocenigo. Det tager et kvarter med vapporetto'en at komme til Ca' Rezzonico: Der er sale og saloner, originale møbler og indbo fra 1700-tallet, der er originalt stuk, friser og freskomalerier, og du finder ligeledes meget berømte malerier af Longhi og Tiepolo, af Canaletto og Guardi. Den fuldt færdige renovering af 'Farmacia ai do San Marchi' på 3. sal er utroligt smuk: Miljøer, indbo i træ, vaser i glas og fajance, alt fra slutningen af syttenhundredetallet. Du kommer til Palazzo Mocenigo på kun 3 minutter med vaporetto'en, stoppestedet er San Stae. Også her finder du miljøer fra 1700-tallet og en utrolig samling af klæder og stoffer fra 14. til 20. århundrede, hvor specielt samlingen fra 1700-tallet skal fremhæves, stoffer der er udsmykket med broderier og kniplingsblonder, den elegance og pragt, der gjorde den tids venetianere berømte i hele verden.

Sådan kommer du hertil

Med fly

Venedigs internationale lufthavn Marco Polo ligger 13 km fra Venedig, Trevisos internationale lufthavn, hvor lowcost flyene lander, ligger 38 km herfra. Fra Treviso tager du lufthavnsbussen Eurobus ATVO til Venedig, Piazzale Roma. Fra Venedigs lufthavn tager du lufthavnsbussen Venezia Air Terminal ATVO eller den almindelige bus, linie 5, til Venedig, Piazzale Roma. Herfra tager du vaporetto'ens linie 1 til Rialto, stå af ved Ca' d'Oro. For enden af gyden drejer du til højre og fortsætter langs hovedvejen (Strada Nuova). Efter ca. 100 meter kommer du til Campo Santi Apostoli, og på din venstre side finder du hotellets skilt. Hotellets adresse er Calle dei Preti, ved siden af kirken, i nummer 4535.

Med båd

Bådstationen San Basilio ligger 2 Km fra Hotel Mignon. Fra San Basilio tager du vaporetto'en linie 62 til Piazzale Roma, hvor du står af og skifter til linie 1 mod Rialto. Stå af ved Ca' d'Oro. For enden af gyden drejer du til højre og fortsætter ad hovedvejen (Strada Nuova). Efter ca. 100 meter kommer du til Campo Santi Apostoli, hvor du på din venstre side kan se hotellets skilt. Hotellets adresse er Calle dei Preti, ved siden af kirken, i nummer 4535.

Med tog

Stationen Santa Lucia ligger 800 meter fra Hotel Mignon. Hvis du er til fods, går du til venstre ad Rio ter Lista di Spagna, når du er kommet ned ad trappen fra stationen, herefter fortsætter du ad Strada Nuova, indtil du kommer til campo Santi Apostoli, hvor du drejer til venstre. Hotel Mignon vender herud til fra nummer 4535. Det tager omkring 20-25 minutter at gå herhen, men det er turen værd, fordi du kommer igennem nogen af de mest maleriske kvarterer i Venedig, passerer markedspladsen og ser de utallige små butikker og de typiske bittesmå værtshuse, 'bacari'. Tag med vaporetto linie 1 lige foran stationen i retning mod Rialto og stå af ved Ca' d'Oro. For enden af gyden drejer du til højre og fortsætter ad hovedvejen (Strada Nuova). Efter små 100 meter kommer du til Campo Santi Apostoli, hvor du til venstre kan se hotellets skilt. Hotellets adresse er Calle dei Preti, ved siden af kirken, i nummer 4535.

I bil

Fra vejene A4 og A27 fortsætter du i retning mod Venedig. Du kan ikke køre ind i Venedigs bymidte med bil, derfor skal du parkere den på en af parkeringspladserne på piazzale Roma eller Isola del Tronchetto (ved enden af Ponte della Liberta på højre side) eller i Mestre. Fra piazzale Roma tager du vaporetto'en linie 1 mod Rialto (hvis du har parkeret bilen ved Tronchetto, tager du vaporetto linie 2 mod piazzale Roma, hvor du skal skifte til linie 1). Stå af ved Ca' d'Oro. For enden af gyden drejer du til højre og fortsætter langs hovedvejen (Strada Nuova). Efter små 100 meter kommer du til Campo Santi Apostoli, hvor du til venstre kan se hotellets skilt. Hotellets adresse er Calle dei Preti, vedsiden af kirken, i nummer 4535.